Historie

Admiral Capital A/S er et ejendomsselskab med fokus på boligudlejningsejendomme i mellemstore danske byer. Selskabet havde pr. 30 juni 2018 en ejendomsportefølje på ca. 1,72 mia. kr. Og fordelingen af lejeindtægter er 65% fra bolig og 35% fra erhvervslejemål.

Fokus på danske ejendomme

Tilbage i 2012 gik selskabet under navnet Re-cap A/S efter en restrukturering af selskabet. Selskabets nuværende fokus på danske boligudlejningsejendomme startede i 2012, hvor selskabet i april 2012 erhvervede Hovedvejen 9 i Glostrup. I starten af 2013 blev Admiral Capital A/S dannet som et joint venture, som selskabet havde 50% ejerskab af. Admiral Capital anskaffede sig herefter en ejendomsportefølje på ca. 900 mio. kr.

I maj 2014 blev Poul Steffensen ansat som direktør i selskabet, som skaffede sig fuldt ejerskab over Admiral Capital A/S. En yderligere portefølje på ca. 700 mio. kr. blev tilføjet selskabet i løbet af 2014. På den ordinære generalforsamling den 22. oktober 2014 blev det vedtaget at ændre selskabets navn til Admiral Capital A/S.

I oktober 2015 blev Krystalgade 3 i København anskaffet og selskabet havde da 115 ejendomme til en værdi på ca. 1,9 mia. kr.

Mapper

Fortegningsemission

Admiral Capital gennemfører i august 2016 en fortegningsemission for eksisterende aktionærer med et bruttoprovenu på DKK 51,8 mio., svarende til tegning af 39.833.170 stk. B-aktier á nominel DKK 1. Efter registreringen af de nye aktier udgør selskabets aktiekapital nominelt DKK 131.466.144 fordelt på 4.000.000 stk. A-aktier og 127.466.144 stk. B-aktier.

Optimering af ejendomsportefølje

I løbet af 2017 har selskabet solgt 6 ejendomme for at optimere ejendomsporteføljen. Det drejer sig om 2 mindre boligejendomme på Sjælland med høj tomgang, en erhvervsejendom i Vejle samt de 3 ejendomme (med stor andel af erhvervslejemål) beliggende i København på Vester Voldgade 86 & 90 samt Stormgade 35. Dette er med til at flytte fokus til boligudlejningsejendomme, som er et led i selskabets målsætning om at nå 80% af indtægterne fra bolig.

De tidlige år

Selskabet blev etableret i 2006 under navnet VICH 8804 A/S med fokus på ejendomme i Berlin. Selskabet blev optaget til handel på Nasdaq Copenhagen i december 2006 under navnet Berlin3. Ved noteringen blev der tegnet B-aktier til en værdi af DKK 525 mio. Læs mere om aktieklasser og nuværende aktiebeholdning her.

I kølvandet på finanskrisen var selskabet igennem en restruktureringsproces, og i 2011 blev porteføljen i Berlin solgt og strategien ændret til at fokusere på danske ejendomme. Restruktureringen inkluderede også et tilbagekøbsprogram hvorved aktionærer kunne vælge at blive eller forlade selskabet. På den ekstraordinære generalforsamling den 6. juni 2012 blev det vedtaget at nedsætte selskabets aktiekapital til nominelt DKK 57.597.225 fordelt på nominelt 4 mio. A-aktier og 53,6 mio. B-aktier.